Kosmetiske Tandpleje Behandling på tænderne Huller eller mellemrum mellem tænderne

Mange individer er urolige eller ydmyget om sprækker, de måtte have mellem deres tænder. Disse huller kan være lidt eller væsentlig. Mellemrum mellem tænderne kan blive lukket eller fyldt af forskellige korrigerende tandpleje strategier.

Korrigerende tandpleje og ortodonti (seler)

I tilfælde af at du har moderat små mellemrum mellem tænderne disse kan lukkes med tandregulering eller understøtninger. Der er forskellige former for understøtninger tilgængelige for rigtige mellemrum mellem tænderne:

  • Clear rekvisitter, for eksempel, Inman aligners, klart skridt og Invisalign.
  • Fixed metal rekvisitter
  • Ceramic afgjort rekvisitter
  • Removable rekvisitter, f.eks klare aligners

Redskaber kan tage fra en halv måned til 3 år til at lukke sprækker betinget hvert enkelt tilfælde.

Korrigerende Tandpleje og tandimplantater

I tilfælde af at du har vidtstrakte rum på grund af manglende tænder, dental indsatse eller tænder skær er et anstændigt valg at fortrænge tænder og nære sprækker. Dental indsatser er i første omgang afgjort i kæben og bagefter genetableret et par måneder efter den kendsgerning, når embed har repareret.

Ombygning alternativer indarbejde tandkroner, dental udvidelser og tandproteser.

Lukke huller med Dental Bridges

Et andet valg at fortrænge manglende tænder er med dental udvidelser. Dental udvidelser afregnes til to projektion tænder på hver side af hullet. Dental udvidelser til det meste tager to besøg til slut og bør være muligt i en uge. Dental udvidelser er lavet af porcelæn klyngede sig til metal eller alle porcelæn.

Tandproteser og kosmetisk tandpleje

Den tredje alternativ at fortrænge manglende tænder er tandproteser. Tandproteser kan fortrænge fra den ene til alle tænderne. Tandproteser er aftagelige og ikke afgjort ligesom dental indsætter og dental stilladser. Der er markante former for tandproteser:

  • Immediate proteser – fortrænge tænder lige efter ekstraktion
  • Partial tandproteser – fortrænge et par tænder, bosatte omkring nogle fælles tænder
  • Full tandproteser – fortrænge alle tænder
  • Cosmetic proteser – kan være en hvilken som helst af ovenstående, men på grund af beautifiers

Tandproteser kan være lavet af akryl eller metal mellemrum mellem tænderne. Dette er afhængig af på hver enkelt sag.

Lukke huller med Porcelæn Finer

Et andet valg for at lukke littler sprækker er med porcelæn finish. Porcelæn lakker bare tage 2 besøg til slut og er gode til at omforme tænderne for at forbedre grin. Porcelæn polermidler er en meget berømt korrigerende tandpleje valg.

Tar Bonding at lukke hullerne.

Sprækker mellem tænderne kan gøres littler eller lukke med genoprettende bedrift med saft påfyldning. Dette er normalt inkluderet mellem tænderne og kan udrette store hurtige resultater. Det er desuden vendbar overhovedet ikke ligesom porcelæn finish, dental udvidelser og dental skær.

Næste trin

Det er vigtigt at vælge det rigtige alternativ til fortrænge tænder eller nære sprækker mellem tænderne. Det er vigtigt at besøge en korrigerende dental specialist, der har erfaring på denne form for arbejde og genkende, hvad du har brug for. Det er afgørende at se sammenlignelige sager til din egen med det mål, at du har en smart tænkt på det endelige produkt.

Effekt fra Kviksølv fyldninger

Prof.Dr.med. Ingrid Gerhard

Afdeling for gynækologisk endokrinologi og fertilitetsforstyrrelser

på Universitätsfrauenklinik (universitetskvindeklinik) Voßstraße 9 69115 Heidelberg

Oversat af Anne Simone Dederichs

Fra forsøg med får, aber og rotter vides, at kviksølv fra amalgamfyldinger spredes i løbet af et meget kort tidsrum i hele kroppen (Hahn et al.1989, Vimy et.al 1990, Danscher et al. 1990, Hahn et al. 1990, Takahasi et al. 1992). Ud fra et kvindelægevidenskabelig synspunkt er lagringen i hypofysen samt andre dele af hjernen, i æggestokkene og i binyrene, af store interesse (Störtebecker 1989, Nylander et al. 1987). Metallisk kviksølv fra amalgamfyldninger fordamper hurtigt ved stuetemperatur. Dette gør, at op til 80 % af dampen, optages af lungerne. Det passerer hurtig blodhjernebarrieren og hos gravide også placenta, så fostrene allerede belastes i livmoderen. Tandlægepersonalet er især udsat, da de indhalerer kviksølvdamp, når amalgamet forarbejdes. Derfor kan det påvises, at kvindelige klinikassistenter og tandlæger, der producerer mere end 30 fyldninger per uge, har en reduceret frugtbarhed og en øget antal uønskede aborter (Rowland et al. 1994).

Da kviksølv hurtigt lagres i organdepoter, kan blod- eller urinundersøgelser ikke være en rimelig indikator for en kronisk kviksølvbelastning ved lavere koncentrationer. Man kan dog undersøge kroppens kviksølvbelastning ved at give patienterne et chelaterende stof, som binder det i nyrerne deponerede kviksølv, som derefter udskilles i urinen. Med Dimercaptopropionsulfonsyre (DMPS) lykkes det at udskille tungmetaller, blandt andet også kviksølv, uden relevante bivirkninger (Cherian et al. 1988). Udskillelsen af kviksølv efter indtagelsen af DMPS korrelerer med urin-pophyrin-koncentrationen, neuropsykologiske forandringer (Gonzales-Ramirez et al. 1995) og antallet af amalgamfyldninger (Aposhian et al. 1992) samt kviksølvkoncentrationen i spyttet (Gerhard et al. 1992).

Vi har tidligere standardiseret DMPS-tests (fig.1). Ved at samle urin i korte tidsintervaller, kan det påvises, at den maksimale kviksølv udskillelse var opnået 2 timer efter en oral indtagelse af DMPS, mens den ved en intravenøs indsprøjtning af DMPS allerede var opnået efter 45 minutter (fig. 2 og 3). For kvinder med normal vægt svarede 10 mg/kg kropsvægt til en oral dosis på 250 mg intravenøst Da toksikologerne kræver, at urinen samles igennem 24 timer, undersøgte vi betydningen af mængden af kviksølv i urinen i en periode på over 10 timer. Der viste sig at være en signifikant korrelation mellem 45 minutters- og 10 timers-kviksølvværdierne (r=0.841), en svagere korrelation mellem den normale og 10-timers kviksølvværdie (r=0.530) og den mindste korrelation mellem den basale kviksølvværdi og værdien efter 45 minutter (r=0.358)(fig.4). Dermed passede den normale kviksølværdi kommende fra urinen bedst til værdien målt efter 45-minutter.

Sammenligner man udskillelse af kviksølv med antallet af amalgamfyldninger, finder man ud af, at den basale ustimulerede urin korrelerer let negativt med antallet af amalgamfyldningerne. Dette er også blevet påvist i tidligere undersøgelser (fig.5)(Gerhard og Runnebaum 1992,1994). Dette kan hænge sammen med at kviksølv nedsætter nyrefunktionen, som Boyd et al. beskrev i 1991. Kviksølvudskillelserne, der blev målt 45 minutter og 10 timer efter intagelsen af DMPS korrelerer signifikant positivt med antallet af amalgamfyldninger (fig. 6 og 7). Som det kunne forventes var der en tilsvarende korrelation mellem kviksølvkoncentrationen i urin og i spyt. Kviksølvkoncentrationen i den basale urin var uafhængig af den i spyttet (fig.8).

Derimod korrelerer kviksølvværdierne målt efter 45 minutter og 10 timer signifikant med kviksølvkoncentrationerne i spyttet før og efter patienten har tygget på tyggegummi (fig. 9-12). Relevansen af kviksølvværdierne i spyttet viser sig ved at der for 70% – 80% af kvinderne med forhøjet kviksølvkoncentrationer i spyttet ligeledes findes forhøjede kviksølvværdier i urinen efter oral indtagelse af DMPS .

Størrelsen af kviksølvudskillelsen efter indtagelsen af DMPS korrelerer med talrige kvindelige patienters kliniske variabler. Kvinder med lavt kropsvægt har en højere belastning af kviksølv, end kvinder med en høj kropsvægt. 30% af de kvinder med stærk kviksølvbelastning og kun 10 % af de øvrige kvinder klager over hårtab. Ved en forhøjet kviksølvbelastning klager kvinderne signifikant oftere over residividerende svampeinfektioner. Der var signifikant flere allergier (50% af de kvinder der var belastede af kviksølv imod kun 20% af kvinderne uden).

Med tiltagende kviksølvbelastning kunne der måles øgede prolakrinværdier og formindskede hormonkoncentrationer. Øgede kviksølvværdier medfører øgede værdier for skjoldbrudskirtelhormonen T3 samt en ringere TSH-koncentration. De kvinder, der udskiller en øget mængde af kviksølv havde højere østrogenværdier i begyndelsen af deres cyklus. Hyppigheden for en normal æggeløsning faldt fra 40% for de kvinder med en manglende kviksølvbelastning, til 20% for kvinder med en stærk kviksølvbelastning (Gerhard og Runnebaum 1992). Binyrebarkhormonerne cortisol og dehydroepiandrosteron var lavere for dem med for høje kviksølvbelastninger.

Antallet af lymfocyter, monocyter, suppressorceller og de naturlige killerceller var formindsket og antistoffer kunne hyppigere påvises, IgE var tit forhøjet, hvorimod IgG og IgA samt Neopterinen var formindsket.

På vores klinik i Heidelberg har vi i årevis vidst at problemet fertilitetsforstyrrelser skyldes en stærk miljøbelastning (fig.13). Det viser sig, at udskillelsen af kviksølv kunne sænkes og kvindernes velbefindende tydeligt forøges ved en kombineret indtagelse af selen, zink, vitamin E og vitamin C i store doser over en tidsrum af 3 måneder (Gerhard 1993, Gerhard og Runnebaum 1995). Stoppede behandlingen, voksede kviksølvværdierne selvfølgelig igen, med mindre der var blevet gennemført en amalgamsanering. En kviksølv udskillelse efter DMPS på under 50 m/g kreatinin kunne først opnås 3 måneder efter amalgamsaneringen.

I en undersøgelse, der blev gennemført i forbindelse med en terapi, behandlede man på forskellige måder 99 kvinder, der ikke kunne få børn (Gerhard 1995). Af de 30 kvinder, der udelukkende fik en hormonbehandling blev kun 1 kvinde gravid. Ud af de 42 kvinder, der supplerende fik vitaminer og mineraler, blev 12 gravide. Baby-take-home-raten (BRT) i denne gruppe var med 23% dobbelt så høj, som for kvinder, som fik kombinationsterapien og som samtidig blev behandlet med hormoner (BTR 11%).

Man behandlede ligeledes 95 kvinder, der gentagne gange havde oplevet en uønsket abort delvis med hormoner og delvis med kombinationsterapien. 48% fødte udelukkende indtagelse af hormoner, mens 82% af de kvinder, der havde fået både mineraler og hormoner, fødte et barn.

Vi konkluderer, at kviksølv fra amalgamfyldninger bidrager til kviksølvbelastningen af kroppen. Størrelsen af denne belastning kan måles ved DMPS-udskyllelse af kviksølv. Kviksølvbelastningerne fører til hormonforstyrrelser og til immunologiske forstyrrelser, hvilke kan resultere i ufrugtbarhed (Gerhard 1995). Som forebyggelse mod sundhedsskade fra amalgam, kan indtagelsen af selen og andre vitaminer og mineraler anbefales. Kvinder, der har planer om at blive gravide, bør gennemføre en DMPS-test, for med større sikkerhed at kunne diagnosticere en kviksølvbelastning fra amalgamfyldningerne og i givet fald få fjernet fyldningerne for at reducere risikoen for en belastning af det ufødte barn.

Enjoy this blog? Please spread the word :)