Kosmetiske Tandpleje og dens forskellige typer

cosmetic-dentistry-picture-nashville-tn-west-meade-dentalTraditionelle tandpleje omhandler mere med ordentlig mundhygiejne og forebyggelse, diagnosticering og behandling af orale sygdomme, mens kosmetisk tandpleje koncentrerer sig mere om forbedring af udseendet. Det almindeligt løser spørgsmål som skæve eller tilhugget tænder, misfarvning eller manglende tænder.

Typer af Kosmetiske Tandpleje Behandlinger:

Bid Reclamation

Denne behandling udføres for at ændre den lodrette dimension af mennesker, hvis tænder har været udsat for års slid på grund af for megen slibning og sure opstød. Efter behandlingen, patienter har en lukket og kortere udseende i deres smil og ansigt.

Dental Limning

Limning hjælper med at forbedre, hvordan tænderne ser, hvis de er tilhugget, brudt, revnet, farves, eller har overskydende plads mellem dem. Proceduren indebærer anvendelse af emalje-lignende sammensatte harpikser til tandens overflade, støbt i form, hærdet med en ultraviolet eller laserlys, og derefter poleret. Resultatet blander naturligt med det omgivende tandstruktur og resten af ​​tænderne, forbedre personens Smil.

cosmetic-dentistry

Denne kosmetiske dental procedure er den nemmeste af alle og kan gøres med en enkelt kontor besøg
. Dental binding kan også anvendes til at fylde små hulrum eller beskytte de udsatte roden af ​​tanden. Moderne tandlæger også bruge binding som en erstatning for eller et alternativ til, sølv eller amalgamfyldninger.

Tandbøjle

I dag er både børn og voksne nyder godt tandbøjle. Seler ikke kun korrigere skæve eller misdannede tænder, men kan også bidrage til at forbedre uregelmæssige bid, kæbe ledsygdomme eller den korrekte positionering af kæben.

Tandbøjle arbejde ved at anvende et konstant tryk på tænderne at flytte dem gradvist på linie. Tandlægen eller specialtandlæge bruger metal, keramik eller porcelæn beslag og obligationer dem til dine tænder. Arch ledninger er ført gennem konsollerne at lede tænderne korrekt på plads. Ortodontiske seler er normalt bæres for omkring 1-3 år, hvorefter holdere erstatter de seler til at holde tænderne i deres nye position.

Dental Bridges

Broer er også nogle gange kaldet fast delproteser og bruges til at erstatte manglende tænder eller lukke et hul mellem tænderne. Materiale, der anvendes til de kunstige tænder er som regel lavet af guld, porcelæn, legeringer, eller en kombination af disse materialer. Proceduren tager 2 besøg på en time hver udnævnelse. Broer kan vare fra 3-15 år, hvis ordentlig mundhygiejne nøje følges.

Tandkroner

Også kendt som caps, er kroner placeret over en beskadiget tand at genoprette sin form, størrelse, styrke og udseende. Kroner eller hætter kan fremstilles af keramik, metal, harpiks eller porcelæn-kondenseret-til-metal materialer og er kosmetisk bruges til at forbedre knuste eller alvorligt misfarvede tænder. En bekostelig procedure, der kroner kun anbefales af tandlæger, når andre procedurer vil ikke producere effektive resultater. Kroner kan vare fra 5-15 år.

Inlays / onlays

Også kendt som indirekte fyld, er disse ofte lavet af porcelæn eller kompositmaterialer, der anvendes til at udfylde huller i tænderne eller andre strukturelle skader i tænderne. I modsætning til tandfyldninger, der er støbt på plads med det samme under dit kontor besøg, indlæg og onlays skal oprettes i et dental laboratorium først, før din tandlæge kan passe og binde dem på plads.

Når fyldmaterialet er bundet i centrum af en tand, kaldes det et “indlæg“; når fyldet er udført i et eller flere punkter i tand eller omfatter den bidende overflade, kaldes det en “onlay“. Denne kosmetisk tandpleje procedure kan være et alternativ til kroner og kan bevare sunde tænder i lang tid.

Implantater

Implantater er en langsigtet løsning til at erstatte manglende tænder og er blandt en af ​​de dyreste kosmetisk tandpleje behandlinger. De er titanium kunstig tandrod udskiftninger, der er indsat i knogle stikkontakter i de manglende tænder. Disse er et godt alternativ til broer og aftagelige tandproteser.

De er kirurgisk implanteret i kæbebenet med en mundtlig eller maxillofacial kirurg. Hvis knogletab opstået på grund af periodontal sygdom, vil kirurgen sandsynligvis nødt til at pode en knogle først at fastgøre implantatet.

imagesDer er tre dele af et tandimplantat: titanium metal, der er fusioneret til kæbebenet, et anslag, der passer over den del af implantatet, der rager ud fra tandkødet, og en krone for at tilvejebringe en naturligt udseende udseende til den implanterede tand / tænder.

Dental Finer

Finer er papirtynde tand-farvede stykker porcelæn eller harpiks, der er bundet til overfladen af ​​tænderne. Denne behandling udføres for at ændre farven eller formen af ​​tænderne, eller til at reparere og korrigere brudt, skåret, krakket eller mellemrum mellem tænderne. Finer anvendes også til behandling af de samme problemer, som bindingsproceduren adresser og kan være mindst billigere alternativ til kroner. Denne kosmetisk tandpleje procedure tager omkring 2 separate aftaler. Finer kan vare 15-20 år, hvis ordentlig pleje følges.

Oversigt:

Kosmetisk tandpleje bliver mere og mere populære i disse dage for at forbedre udseende og smil af mange enkeltpersoner. Med fremkomsten af ​​ny teknologi, en bred vifte af værktøjer og teknikker er let tilgængelige for tandlæger at hjælpe deres patienter opnå de ønskede resultater.

Men før de undergik nogen kosmetisk tandpleje behandling, bør et individ kender først de risici og fordele i tillæg til hvad de kan forvente under og efter indgrebet. Det er også vigtigt at vide troværdigheden af ​​tandlægen til at udføre kosmetisk tandpleje behandling, hvor meget proceduren vil koste og hvis der er nogen særlig vedligeholdelse, der kræves efter behandlingen.

Effekt fra Kviksølv fyldninger

Prof.Dr.med. Ingrid Gerhard

Afdeling for gynækologisk endokrinologi og fertilitetsforstyrrelser

på Universitätsfrauenklinik (universitetskvindeklinik) Voßstraße 9 69115 Heidelberg

Oversat af Anne Simone Dederichs

Fra forsøg med får, aber og rotter vides, at kviksølv fra amalgamfyldinger spredes i løbet af et meget kort tidsrum i hele kroppen (Hahn et al.1989, Vimy et.al 1990, Danscher et al. 1990, Hahn et al. 1990, Takahasi et al. 1992). Ud fra et kvindelægevidenskabelig synspunkt er lagringen i hypofysen samt andre dele af hjernen, i æggestokkene og i binyrene, af store interesse (Störtebecker 1989, Nylander et al. 1987). Metallisk kviksølv fra amalgamfyldninger fordamper hurtigt ved stuetemperatur. Dette gør, at op til 80 % af dampen, optages af lungerne. Det passerer hurtig blodhjernebarrieren og hos gravide også placenta, så fostrene allerede belastes i livmoderen. Tandlægepersonalet er især udsat, da de indhalerer kviksølvdamp, når amalgamet forarbejdes. Derfor kan det påvises, at kvindelige klinikassistenter og tandlæger, der producerer mere end 30 fyldninger per uge, har en reduceret frugtbarhed og en øget antal uønskede aborter (Rowland et al. 1994).

Da kviksølv hurtigt lagres i organdepoter, kan blod- eller urinundersøgelser ikke være en rimelig indikator for en kronisk kviksølvbelastning ved lavere koncentrationer. Man kan dog undersøge kroppens kviksølvbelastning ved at give patienterne et chelaterende stof, som binder det i nyrerne deponerede kviksølv, som derefter udskilles i urinen. Med Dimercaptopropionsulfonsyre (DMPS) lykkes det at udskille tungmetaller, blandt andet også kviksølv, uden relevante bivirkninger (Cherian et al. 1988). Udskillelsen af kviksølv efter indtagelsen af DMPS korrelerer med urin-pophyrin-koncentrationen, neuropsykologiske forandringer (Gonzales-Ramirez et al. 1995) og antallet af amalgamfyldninger (Aposhian et al. 1992) samt kviksølvkoncentrationen i spyttet (Gerhard et al. 1992).

Vi har tidligere standardiseret DMPS-tests (fig.1). Ved at samle urin i korte tidsintervaller, kan det påvises, at den maksimale kviksølv udskillelse var opnået 2 timer efter en oral indtagelse af DMPS, mens den ved en intravenøs indsprøjtning af DMPS allerede var opnået efter 45 minutter (fig. 2 og 3). For kvinder med normal vægt svarede 10 mg/kg kropsvægt til en oral dosis på 250 mg intravenøst Da toksikologerne kræver, at urinen samles igennem 24 timer, undersøgte vi betydningen af mængden af kviksølv i urinen i en periode på over 10 timer. Der viste sig at være en signifikant korrelation mellem 45 minutters- og 10 timers-kviksølvværdierne (r=0.841), en svagere korrelation mellem den normale og 10-timers kviksølvværdie (r=0.530) og den mindste korrelation mellem den basale kviksølvværdi og værdien efter 45 minutter (r=0.358)(fig.4). Dermed passede den normale kviksølværdi kommende fra urinen bedst til værdien målt efter 45-minutter.

Sammenligner man udskillelse af kviksølv med antallet af amalgamfyldninger, finder man ud af, at den basale ustimulerede urin korrelerer let negativt med antallet af amalgamfyldningerne. Dette er også blevet påvist i tidligere undersøgelser (fig.5)(Gerhard og Runnebaum 1992,1994). Dette kan hænge sammen med at kviksølv nedsætter nyrefunktionen, som Boyd et al. beskrev i 1991. Kviksølvudskillelserne, der blev målt 45 minutter og 10 timer efter intagelsen af DMPS korrelerer signifikant positivt med antallet af amalgamfyldninger (fig. 6 og 7). Som det kunne forventes var der en tilsvarende korrelation mellem kviksølvkoncentrationen i urin og i spyt. Kviksølvkoncentrationen i den basale urin var uafhængig af den i spyttet (fig.8).

Derimod korrelerer kviksølvværdierne målt efter 45 minutter og 10 timer signifikant med kviksølvkoncentrationerne i spyttet før og efter patienten har tygget på tyggegummi (fig. 9-12). Relevansen af kviksølvværdierne i spyttet viser sig ved at der for 70% – 80% af kvinderne med forhøjet kviksølvkoncentrationer i spyttet ligeledes findes forhøjede kviksølvværdier i urinen efter oral indtagelse af DMPS .

Størrelsen af kviksølvudskillelsen efter indtagelsen af DMPS korrelerer med talrige kvindelige patienters kliniske variabler. Kvinder med lavt kropsvægt har en højere belastning af kviksølv, end kvinder med en høj kropsvægt. 30% af de kvinder med stærk kviksølvbelastning og kun 10 % af de øvrige kvinder klager over hårtab. Ved en forhøjet kviksølvbelastning klager kvinderne signifikant oftere over residividerende svampeinfektioner. Der var signifikant flere allergier (50% af de kvinder der var belastede af kviksølv imod kun 20% af kvinderne uden).

Med tiltagende kviksølvbelastning kunne der måles øgede prolakrinværdier og formindskede hormonkoncentrationer. Øgede kviksølvværdier medfører øgede værdier for skjoldbrudskirtelhormonen T3 samt en ringere TSH-koncentration. De kvinder, der udskiller en øget mængde af kviksølv havde højere østrogenværdier i begyndelsen af deres cyklus. Hyppigheden for en normal æggeløsning faldt fra 40% for de kvinder med en manglende kviksølvbelastning, til 20% for kvinder med en stærk kviksølvbelastning (Gerhard og Runnebaum 1992). Binyrebarkhormonerne cortisol og dehydroepiandrosteron var lavere for dem med for høje kviksølvbelastninger.

Antallet af lymfocyter, monocyter, suppressorceller og de naturlige killerceller var formindsket og antistoffer kunne hyppigere påvises, IgE var tit forhøjet, hvorimod IgG og IgA samt Neopterinen var formindsket.

På vores klinik i Heidelberg har vi i årevis vidst at problemet fertilitetsforstyrrelser skyldes en stærk miljøbelastning (fig.13). Det viser sig, at udskillelsen af kviksølv kunne sænkes og kvindernes velbefindende tydeligt forøges ved en kombineret indtagelse af selen, zink, vitamin E og vitamin C i store doser over en tidsrum af 3 måneder (Gerhard 1993, Gerhard og Runnebaum 1995). Stoppede behandlingen, voksede kviksølvværdierne selvfølgelig igen, med mindre der var blevet gennemført en amalgamsanering. En kviksølv udskillelse efter DMPS på under 50 m/g kreatinin kunne først opnås 3 måneder efter amalgamsaneringen.

I en undersøgelse, der blev gennemført i forbindelse med en terapi, behandlede man på forskellige måder 99 kvinder, der ikke kunne få børn (Gerhard 1995). Af de 30 kvinder, der udelukkende fik en hormonbehandling blev kun 1 kvinde gravid. Ud af de 42 kvinder, der supplerende fik vitaminer og mineraler, blev 12 gravide. Baby-take-home-raten (BRT) i denne gruppe var med 23% dobbelt så høj, som for kvinder, som fik kombinationsterapien og som samtidig blev behandlet med hormoner (BTR 11%).

Man behandlede ligeledes 95 kvinder, der gentagne gange havde oplevet en uønsket abort delvis med hormoner og delvis med kombinationsterapien. 48% fødte udelukkende indtagelse af hormoner, mens 82% af de kvinder, der havde fået både mineraler og hormoner, fødte et barn.

Vi konkluderer, at kviksølv fra amalgamfyldninger bidrager til kviksølvbelastningen af kroppen. Størrelsen af denne belastning kan måles ved DMPS-udskyllelse af kviksølv. Kviksølvbelastningerne fører til hormonforstyrrelser og til immunologiske forstyrrelser, hvilke kan resultere i ufrugtbarhed (Gerhard 1995). Som forebyggelse mod sundhedsskade fra amalgam, kan indtagelsen af selen og andre vitaminer og mineraler anbefales. Kvinder, der har planer om at blive gravide, bør gennemføre en DMPS-test, for med større sikkerhed at kunne diagnosticere en kviksølvbelastning fra amalgamfyldningerne og i givet fald få fjernet fyldningerne for at reducere risikoen for en belastning af det ufødte barn.

Enjoy this blog? Please spread the word :)